Kontakt os

Blandt de største, men altid de bedste

Vi er blandt landets største ejendomsadministrationsselskaber. Men vigtigere er vores kvalitet, stabilitet og evne til værdiskabelse. Det vil vi hellere måles på.

CEJ har oplevet konstant fremgang gennem de sidste mange år. Kombinationen af branchens nok højeste kundetilfredshed og mest stabile medarbejderstab har været omdrejningspunkt for den positive udvikling. Vi administrerer i dag en portefølje på omkring 1.500 ejendomme for både private foreninger og investorer, og dækker hele Danmark fra vores afdelinger i København og Aarhus.

En grøn ejendom er guld værd

CEJ går forrest og tager ansvar, når det gælder energirigtige og bæredygtige løsninger. Og det betaler sig hurtigt i besparelser og værdistigninger.

Vi bruger både seneste teknologi, data, erfaring, innovation og sund fornuft, når vi arbejder med bæredygtige og energieffektive forbedringer på ejendomme.

Vi sætter en ære i at præsentere projekter, som ikke kun er æstetiske, funktionelle og driftsoptimerende, men også økonomisk bæredygtige – fx gennem langsigtede besparelser og anvendelse af offentlige tilskudsordninger.

 

Dedikeret til jeres grønne dagsorden

I CEJ’s energi- og klimaafdeling finder du kompetente ingeniører specialiseret inden for energi og byggeri.

Her finder I råd og retning i alle energi- og klimaspørgsmål. Herunder energimærker og forbedringer.

Vores eksperter definerer projekterne og beregner besparelser. De regner den ud, så dokumentation for projektet og dets værdi altid ligger klar som beslutningsgrundlag, før investeringer og forbedringer igangsættes.

 

Innovation og bæredygtige løsninger

Solceller, grønne tage, opsamling af regnvand. Når det gælder om at sætte nye standarder og hæve niveauerne for bæredygtighed, går CEJ forrest.

CEJ har været grønne, længe inden det blev moderne. Uanset om vi taler solceller i teglsten, nytænkning omkring opsamling af regnvand, grønne tage eller miljøvenlige affaldsstationer, har vi prøvet det meste før.

For os er det naturligt at tænke i grønne løsninger. Derfor tilbyder vi altid muligheden, når den er der. Og vi sørger for, at projekterne også er økonomisk bæredygtige.

 

Vi ved, hvornår forbedringer betaler sig

For os er det ikke nok, at driften kører i det daglige. Det handler om, hvordan den kører. Vi optimerer driften, og er proaktive, hvis noget skal forbedres.

Vi sørger hele tiden for, at alt fremstår optimalt i den eksisterende drift, men nogle gange er det nødvendigt at hæve niveauet.

Forhold som fx isolering, udskiftning af vinduer, afkøling af fjernvarme eller ventilationer forbedrer driften og reducerer energiforbruget.

Tricket er at vide, hvornår det betaler sig i forhold til besparelser, energimærke og værdistigninger.

Her er CEJ eksperter.

 

Giv energimærket et servicetjek

Loven foreskriver, at alle bygninger skal have et energimærke, der giver overblik over det forventede energiforbrug på ejendommen.

Sammenligner man energimærket med det faktiske forbrug, kan der ofte være meget at vinde. Med CEJ’s energistyringsaftale synliggør vi optimeringspotentialer. Vi registrerer løbende driften og rapporterer forbrug af el, vand og varme i ejendommen. Det sker gennem driftsjournalen, som indeholder kommentarer og anbefalinger.

Det er noget, der skaber værdi.

 

Et godt indeklima giver livskvalitet

Nogle gange kan for meget isolering give et dårligt og sundhedsskadeligt indeklima. Når det handler om trivsel, sørger vi for at finde balancen.

Indeklimaet er ofte et overset element.

Man er blevet så dygtige til at isolere, tætne og optimere klimaskærme, at der er opstået et sideordnet behov for nok udluftning og ventilation. Forhold som CO2, fugt, skimmel, radon og træk spiller ind, når det gælder om velvære og trivsel.

Hos CEJ er der en lige linje mellem beboernes og ejendommens sundhed, for isolering kan godt blive for meget af det gode.

 

Samarbejde med grøn samvittighed

CEJ er indgået i et partnerskab med Københavns Kommune og andre aktører i branchen om at udvikle fremtidens energirigtige bygninger.

Energispring hedder partnerskabet, og målet er flere energibesparelser i Københavns ejendomme.

CEJ ønsker at bidrage aktivt til, at hele kommunen kan blive CO2-neutral i 2025.

 

  • Det seneste år har vi hævet energimærker 1-2 niveauer for ca. 15.000 kvm. boligbyggeri

  • Vi har skiftet ca. 2.000 vinduer det seneste år. Det giver en årlig CO2-reduktion på ca. 60 ton

 

“Det har stor betydning med den grønne bølge, der skyller ind over os i øjeblikket, at vi kan få rådgivning hos CEJ om energimærkning osv.”

— Jan, Bestyrelsesmedlem, A/B Bramsgaarden

Afspil video

Ansvar, værdier og politikker

CEJ tager ansvar overfor både vores kunder, medarbejdere, leverandører og omverden. Den tankegang har vi formuleret i vores værdier og politikker.

I CEJ arbejder vi aktivt med et sæt værdier og politikker. Alle medarbejdere bliver introduceret for dem, så de får dem helt ind under huden.

Politikkerne hjælper os til at holde standarden for, hvordan vi leder og samarbejder internt. Og sætter både forventninger og rammer for, hvordan vi agerer bedst i forhold til kunder, leverandører, beboere – og alle andre, vi møder i vores hverdag.

— PRIVATLIVSPOLITIK

— CSR-POLITIK

— INDKØBSPOLITIK

Ejendomsadministration og intet andet

Ejendomsadministration kræver specialister. Det får du hos os.

Vi har haft ejendomme i blodet lige siden vores grundlægger, den visionære iværksætter og landsretssagfører Carl Emil Jensen, tog initiativ til nogle af 1950’ernes mest interessante byggerier.

Med hans virketrang fulgte et naturligt behov for at administrere de mange ejendomme. Og så blev vi til. For C. E. Jensen vidste, at ejendomsadministration er et område, der kræver specialister.

Nøglebegivenheder

  • CEJ blev etableret i 1950’erne af Carl Emil Jensen

  • Ved Carl Emil Jensens død i 1986 blev C. E Jensens Fond etableret, og ejendomsadministrationen blev et forretningsområde under fonden

  • I 2007 blev CEJ Ejendomsadministration udskilt og etableret som et selvstændigt selskab

  • I 2011 blev CEJ Aarhus A/S etableret som datterselskab

  • C. E. Jensens Fond er fortsat eneejer af CEJ Ejendomsadministration A/S

”Vi elsker mangfoldighed, for den gør os stærk. Så hos CEJ finder du både unge og erfarne, nyankomne og dem, der har valgt CEJ som et job for livet. Og vores ledelse er lige fordelt mellem kønnene.”

— Anne Marie Oksen, Adm. direktør, CEJ

Afspil video

Fonden, bestyrelsen og ledergruppen

Stærke personligheder har drevet CEJ siden begyndelsen. Stabilitet i både ledelse og bestyrelse har givet fokus og ro til udvikling og vækst.

C. E. Jensens Fond blev stiftet den 3. november 1981 af landsretssagfører C. E. Jensen, der var anerkendt og driftig inden for fast ejendom og foregangsmand for mange markante byggerier, fx Industriens Hus, Imperial-bygningen og Skodsborgparken.

CEJ tror på værdien af stærke personligheder, hvilket karakteriserer både bestyrelsen og ledelsen – også den dag i dag.


Fonden

C. E. Jensens Fond er en dansk fond, der står bag CEJ Ejendomsadministration A/S med en egenkapital på omkring 300 mio. kr.

C.E. Jensens Fond er en erhvervsdrivende fond omfattet af Erhvervsfondslovens bestemmelser om blandt andet god fondsledelse. Som erhvervsdrivende fond skal C.E. Jensens fond redegøre for, hvordan den lever op til anbefalingerne fra Komiteen for god Fondsledelse.

– REDEGØRELSE 2018
– REDEGØRELSE 2019
– REDEGØRELSE 2020

C.E. Jensens Fond ejer samtlige aktier i sine to datterselskaber – CEJ Ejendomsadministration A/S og CEJ Aarhus A/S.

Herunder kan du læse fundatsen og se fondens bestyrelsesoversigt.

FUNDATSEN
– BESTYRELSESOVERSIGT


Bestyrelsen

Per Hallgren

Per W. Hallgren

Formand, adm. direktør i Jeudan A/S

Judy Jakobsen

Judy Jakobsen

Advokat og formand for C. E. Jensens Fond

Michael Christiansen

Michael Christiansen

Cand. jur.

Claus Okholm

Claus Okholm

Statsaut. revisor

 

Ledergruppen

Anne-Marie-Oksen

Anne Marie Oksen

Adm. direktør

Birgitte Bonde

Afdelingsdirektør, København

John Krøger

Økonomidirektør

Anni Frandsen

Afdelingschef, Aarhus

Flemming Ingstrup

Teknisk chef

Michael Brinch

IT-chef

Charlotte Rosenkilde

Chefjurist

Per Holm

Afdelingsleder, Foreninger

Årsrapporter

Årsrapporterne er en god måde at få indsigt i den udvikling, CEJ har oplevet i de senere år. Og beviser, at vi er en stabil samarbejdspartner.

CEJ har oplevet konstant fremgang – og har branchens formentlig laveste personaleomsætning. Det har givet stabilitet og skabt et solidt fundament for fortsat vækst.

CEJ fremstår særdeles velkonsolideret, og er klar til at erobre yderligere markedsandele.

Herunder kan du læse og downloade vores seneste årsrapporter.

 

Årsrapporter

— 2020 CEJ EJENDOMSADMINISTRATION A/S

— 2020 CEJ AARHUS A/S

— 2019 CEJ EJENDOMSADMINISTRATION A/S

— 2019 CEJ AARHUS A/S

— 2018 CEJ EJENDOMSADMINISTRATION A/S

— 2018 CEJ AARHUS A/S

Medlemskaber

Brancheorganisationen for ejere og administratorer af fast ejendom.

— LÆS MERE HER

Et samarbejde om at reducere energiforbruget i bygninger.

— LÆS MERE HER

Fremme af innovation og teknologi inden for fast ejendom og byggeri.

— LÆS MERE HER

Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening.

— LÆS MERE HER

"Det er en grundforudsætning for en forening som os, at livet med vores administrator er enkelt og effektivt. Og at vi føler en tillid til den person, der betjener os."

Peter
Bestyrelsesmedlem, E/F Vestervænget

Afspil video
0

ejendomme løftet fra energimærke E og D til C

0

ejendomme i administration over hele Danmark

60 ton

CO2-reduktion på vinduesudskiftning det seneste år

"Kvalitet er at føle tryghed ved, at de svar, man får, er de rigtige."

Birthe
Bestyrelsesformand, E/F Margrethehave

Afspil video

Nyheder

Et nyt udtryk

Fra i dag ser CEJ’s hjemmeside meget anderledes ud. Vi har valgt at give hjemmesiden den helt store overhaling for at gøre det tydeligt, hvad vi står for, og hvad man som nuværende og kommende kunde kan forvente i et samarbejde med CEJ.   Kulturen

— Læs mere

Vi opruster vores kundeindsats med ny erhvervskundechef

Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til Jens H. Møller som erhvervskundechef per 1. december 2021. Jens kommer fra en stilling som Portfolio Manager i Deas med ansvar for servicering af institutionelle kunder. Fra en årrække som ejendomsdirektør i en større finansiel koncern vil

— Læs mere

Få et tilbud

Ring på 33 33 82 82 alle hverdage mellem 9:00 og 15:00. Du kan også udfylde formularen nedenfor eller sende os en mail til cej@cej.dk, så kontakter vi dig.

Hold dig opdateret

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Få et tilbud