Vi er blandt de største, og vil altid være de bedste på kvalitet

CEJ har oplevet en konstant fremgang gennem de seneste år. Kombinationen af branchens måske højeste kundetilfredshed og mest stabile medarbejderstab har været omdrejningspunkt for den positive udvikling.

Vi administrerer nu en portefølje på over 980 ejendomme og dækker hele Danmark fra vores kontorer i København og Aarhus.

Alle ejendomstyper er velkomne

Vores kunder spænder lige fra mindre ejendomme og foreninger til de største professionelle investorer.

  • Investeringsejendomme
  • Andelsboligforeninger
  • Ejerforeninger

Forskellige kunder har naturligvis forskellige behov og krav, og derfor møder du hos CEJ altid medarbejdere, der er specialiserede og dedikerede inden for dit område og din ejendomstype.

 

Et hold af specialister

Hos CEJ er vi mere end 130 af de dygtigste ejendomsspecialister fordelt på administratorer, inspektører, projektledere, jurister, økonomer og it-eksperter. Deres stærke personligheder skaber den særlige CEJ-kultur, som har gjort os til en af branchens mest eftertragtede arbejdspladser.

Vores medarbejdere bliver hos os i mange år, fordi vi respekterer og belønner dygtige mennesker, og fordi vi sætter standarden i branchen for videreuddannelse og opkvalificering af vores medarbejdere.

Juraen er en del af CEJ’s DNA, og vi driver vores forretning efter principper som ordentlighed, præcision, kvalitet og værdiskabelse for kunderne. CEJ er fuldt ansvarsforsikret, og som medlem af Ejendom Danmark er vi forpligtet til, og sætter en dyd i, at overholde branchens vedtagne strenge, etiske normer.

 

CEJ’s bestyrelse

Vores bestyrelse består af Per W. Hallgren, formand og adm. direktør for Jeudan A/S, Judy Jakobsen, advokat og formand for C. E. Jensens Fond, Michael Christiansen, cand. jur. samt Claus Okholm, statsaut. revisor.

 

Ansvar og sikkerhed

Vi har tegnet forsikring i Codan A/S og HDI Gerling for professionelt ansvar samt mod kriminalitet og netbankindbrud. Vi udarbejder årligt en It-erklæring (ISAE 3402 type 1 erklæring), hvor en uafhængig revisor kontrollerer og beskriver CEJ’s interne kontroller og sikkerheder i tilknytning til it-driften. Erklæringen kan udleveres årligt til jer og jeres revisorer.

Som medlem af Ejendom Danmarks administratorsektion er vi forpligtet til at overholde branchens vedtagne etiske regler. Reglerne stiller blandt andet strenge krav til adskillelse af egne og kunders økonomiske midler samt forpligter til at videreuddanne medarbejderne. Se ED’s etiske regler her.

CEJ dækker hele Danmark fra vores kontorer i København og Aarhus.

Økonomi

CEJ har oplevet konstant fremgang gennem de seneste år – og har branchens formentlig laveste personaleomsætning. Med en egenkapital på over 10 mio. kr. fremstår CEJ særdeles velkonsolideret. Se vores seneste årsrapporter her:

CEJ Ejendomsadministration A/S

CEJ Aarhus A/S

Ejendomsforeningen

Som medlem af Ejendom Danmarks administratorsektion er man forpligtet til at overholde branchens vedtagne etiske regler. Reglerne stiller blandt andet strenge krav til adskillelse af egne og kunders økonomiske midler samt forpligter til at videreuddanne medarbejderne.