
Mød Marc – Et ungt perspektiv på projektarbejde i CEJ
Som projektleder i CEJ’s projektafdeling arbejder 29-årige Marc med både store og små projekter.
Ejendomsinvestorer / Pensionsselskaber
Med kvalitet og stabilitet som fundament har CEJ et stærkt værdifællesskab med pensionsselskaberne i dagens marked.
Det handler om tal. Men ikke kun. Mange pensionsselskaber og store porteføljevirksomheder har fx også en ESG-vision med konkrete målsætninger for, hvordan vi skaber resultater. Jeres faste CEJ-team forener administration, drift, ESG og økonomirapportering. Det giver en stabil og sikker hverdag. Og med specialister indenfor for data, byggeri, udlejning og jura står vi stærkt, når det gælder.
Det er det effektive samspil mellem kompetencerne både internt i CEJ, men også med vores kunders funktioner, der gør forskellen og skaber værdien.
Med CEJ som administrator er du sikker på, at ejendommene altid er veldrevne.
En velholdt ejendom er noget, der giver tilfredse lejere. Vi anbefaler en fast driftsaftale, så du er sikker på, at ejendommen er vedligeholdt til punkt og prikke.
På den måde registrerer vi proaktivt, hvis der er forhold, som skal udbedres. I får en fast driftsleder tilknyttet, som kontrollerer, at alt vedrørende ejendommen er, som det skal være. Det giver ro at vide, at der både bliver taget hånd om akutte sager og det længere sigte.
Når det er godt at være som de andre
CEJ udarbejder driftsnøgletal på alle de ejendomme, vi administrerer, så vi kan agere, hvis tallene ser uhensigtsmæssige ud på den enkelte ejendom.
Vi har udviklet et værktøj, der samler og benchmarker data på alle de ejendomme, vi har i administration. På den måde kan vi se, hvis tallene afviger bemærkelsesværdigt fra lignende ejendomme med samme profil og alder. Vi sammenligner på parametre som fx abonnementer, renhold, vedligehold og vand- og varmeforbrug. Så vi hurtigt og proaktivt kan agere på afvigelser.
Undgå ubehagelige overraskelser
En vedligeholdelsesplan er det bedste værktøj til at komme på forkant med, hvilke opgaver der skal udføres hvornår for at skabe mest værdi.
Uanset om ejendommen er af ældre dato eller nybyggeri, skal den vedligeholdes. Med en opdateret vedligeholdelsesplan ved I, hvilke opgaver, der bør igangsættes først, og hvilke, der kan vente flere år ud i fremtiden. Og I kan lettere forudse og budgettere udgifterne i takt med, at værdien skabes – helt uden grimme overraskelser.
Vi rådgiver i forbindelse med alle typer byggesager. Lige fra de første beslutninger, godkendelser og indhentning af tilbud til tilsynsførelse med håndværkere mv.
I CEJ’s tekniske afdeling sidder et hold af kompetente medarbejdere uddannet i byggeteknik. Du har altid en ingeniør, arkitekt eller konstruktør lige ved hånden.
Vi leder alle typer bygge- og renoveringsopgaver og udfordrer løsningerne, så du får det bedste resultat og bruger færrest resurser selv.
En grundig og rettidig økonomisk rapportering er afgørende. Vi tilpasser os jeres krav, og får tingene til at ske.
I CEJ arbejder vi målrettet for vores kunders succes. Og har gjort det til vores ekspertise at tilpasse rapporteringen efter jeres krav og systemer.
I får en dedikeret kundechef og controller med på holdet, der hverken er bange for at tage ejerskab eller engagere sig helhjertet i opgaverne.
Vi sørger for, at alle tidsfrister bliver overholdt, og vi lever op til både danske og internationale regnskabsstandarder.
CEJ er altid involveret og på forkant, når der bliver lavet ny lovgivning. Vi kender ejendommene i dybden, så vi kan give jer de bedste råd fra dag ét.
Juraen er fundamentet i CEJ. Så når det gælder, kan vi træde til i tide med viden på et foranderligt og komplekst område.
Vi kender jeres interesser og arbejder for at undgå omkostningstunge tvister, fx i forbindelse med byggesager.
Fordi vi kender ejendommene, er vi gode til at kæmpe for jeres interesser og sikre, at forudsætningerne er opfyldt for at nå et optimalt lejeniveau.
I CEJ er vi vant til at arbejde med vores kunders Asset Management-funktioner. Vi tilpasser os jeres set up, så puslespillet går op for alle parter.
Vi har altid gode relationer med Asset Management-funktionerne hos vores kunder.
Erfaring har vist, at hvis vi fra start klarlægger mål, forventningsafstemmer og definerer de præcise ansvarsområder, har vi lagt kimen til et godt og effektivt samarbejde, og kan levere opgaven med optimal værdiskabelse.
Bæredygtighed, grøn omstilling, miljørigtigt… Vi kalder det ansvarlighed. Ansvarlighed er et område, der er i konstant forandring. Det stiller nye krav til jeres administrationsselskab.
I CEJ er ansvarlighed en integreret del af vores forretning. Det kommer til udtryk i vores anbefalinger, valg af leverandører og materialer. Vi brænder for initiativer, der er ansvarlige, både i et energibesparende og økonomisk perspektiv. Fordi vi ved, at de to forhold altid går hånd i hånd.
Effektivt fra holdning til handling
Vi ser det som vores fornemmeste opgave at bringe netop jeres holdning til handling. CEJ’s Energi- og Miljøafdeling hjælper med at få sat ord på ambitionen og lagt en strategi, som definerer jeres ansvarlighedsprofil i årene, der kommer. Derefter omsættes den til konkrete indsatser og initiativer. Så vi er sikre på, at det hele både giver mening, at det er realistisk og økonomisk rentabelt.
Når vi samarbejder med store kunder og pensionsselskaber, sker det i dedikerede teams på tværs af faggrupper. Så det er afgørende, at ”vi” og ”jer” hurtigt bliver til ”os”.
Et stærkt menneskeligt fundament og en smittende kultur har altid været CEJ’s kendetegn. God kemi og et unikt sammenhold er grundlaget for at skabe optimale resultater sammen. Derfor bruger vi mange ressourcer på at få sat teamet rigtigt fra starten. Både når det gælder den rigtige faglighed og særlige spidskompetencer, samt at vi personligt passer godt sammen.
Feedback er en del af hverdagen
Vi følger op og udvikler os gennem både hyppige, individuelle evalueringer med den enkelte kunde og gennem generelle kundetilfredshedsundersøgelser. De sidste mange år har vi scoret konsistent højt på kundetilfredshed og Net Promoter Score (NPS) – ikke mindst blandt vores voksende gruppe af investeringskunder.
Se, hvad vores kunder siger…
Christian
Teknisk chef, CEJ
domicil- og erhvervsejendomme
erfaring med erhvervskunder
bød vi vores første internationale erhvervskunde velkommen
Det er store kræfter, som er i gang, når vi arbejder med pensionsselskaber. Hverdagen er per definition hektisk, så maskinen skal være velsmurt, og kommunikation på tværs af teamet er et nøgleord. Forventningerne skal sættes og afstemmes i forhold til rapportering, workflows og dokumentation, hvor vi tager udgangspunkt i jeres set-up – også i forhold til interne eller eksterne Asset Managers.
Når vi lykkes, er det fordi, vi tænker samarbejder som en kombination af det hårde og det bløde. Det hårde er basisleverancen inklusiv alle spidskompetencer – fx jura med kurser omkring lejelovgivningen og forsikringssager, ESG, samt hele den tekniske del. Det bløde gælder engagement, kemi, og sammenhold – og at gå længere for at nå jeres mål.
Som projektleder i CEJ’s projektafdeling arbejder 29-årige Marc med både store og små projekter.
Afdelingen Jura & Kvalitet er en uundværlig del af CEJ. Dagligt rådgiver og servicerer juristerne både kolleger og kunder.
Giv dit forslag de bedste forudsætninger på generalforsamlingen Som medlem af en forening er det vigtigt, at du deltager i generalforsamlingerne. Det er her, du kan høre om foreningens planer, og du kan give din mening til kende og stille relevante spørgsmål. Samtidigt kan du
Selvfølgelig er det en stor opgave, når vi starter et nyt samarbejde med et pensionsselskab. Men i CEJ har vi det stabile fundament til at gøre det effektivt.
Branchens formentlig længste medarbejder-anciennitet gør, at vi spiller effektivt sammen under pres, og vores stærke kultur er olien, som gør det gnidningsløst. Og så bliver alting jo nemmere, når hele teamet brænder for opgaven.
Kontakt afdelingsdirektør for pensionsselskaber, Jens H. Møller på email jhm@cej.dk eller telefon 33 70 77 51