Kontakt os

Gennemgang af varmecentral gav store energibesparelser

Share

En gennemgang af varmecentralen i en ejendom førte til markante energiforbedringer og en skønnet årlig besparelse på 6-10 % pr. beboer.

Fjernvarmeselskabet registrerede en afvigelse

I juni blev vi kontaktet af et fjernvarmeselskab, som over en længere periode havde registreret en returtemperatur på over 50 °C fra ejendommen. 

En høj returtemperatur betyder, at fjernvarmen ikke afgiver nok energi, inden vandet sendes tilbage til fjernvarmenettet. Temperaturen bør som tommelfingerregel ligge på 40 °C eller gerne lavere. Og en høj returtemperatur kan føre til dårligere udnyttelse af fjernvarmen, højere omkostninger for beboerne og i sidste ende resultere i meromkostninger fra fjernvarmeselskabet.

Ved gennemgangen fandt vi en fejlmonteret motorventil på varmtvandsbeholderen, som var årsagen til problemet.

Besparelser på op til 10 % af varmeregningen

Efter udskiftning til den korrekte motorventil faldt returtemperaturen fra 61,7 °C til 38 °C.

Det forbedrede anlæggets energieffektivitet og gav en skønnet årlig besparelse på 6-10 % pr. beboer. Gennemgangen viste samtidig et potentiale for at reducere varmepumpernes elforbrug gennem automatiseret styring.

Opdag afvigelser i tide

Hvis ejendommen havde haft energistyring, kunne den unormalt høje returtemperatur være blevet opdaget tidligere, så fejlen kunne være håndteret, før fjernvarmeselskabet gjorde opmærksom på afvigelsen.

Med energistyring monitorerer CEJ ejendommens energiforbrug af el, vand og varme og reagerer rettidigt, så spild og lækager ikke vokser sig større.

Læs også: Er varmeanlægget klar til fremtidens fjernvarme?

Få et tilbud