Kontakt os

Få mere værdi ud af bestyrelsens tid og kompetencer

Share

Bestyrelsen skal sætte retning for foreningen, men de praktiske opgaver kan hurtigt komme til at fylde. Med en klar arbejdsdeling og den rette faglige støtte kan bestyrelsen bruge sine ressourcer dér, hvor de skaber størst værdi.

Bestyrelsesarbejdet har stor betydning for både ejendommens udvikling og beboernes hverdag. Det gælder ikke mindst i større ejer- og andelsboligforeninger, hvor økonomi, vedligeholdelse, beboerkommunikation og større projekter stiller høje krav til bestyrelsens tid og kompetencer.

Samtidig varetager mange bestyrelsesmedlemmer opgaven ved siden af arbejde, familie og andre forpligtelser. Derfor er det vigtigt at bruge bestyrelsens samlede ressourcer bedst muligt og undgå, at enkelte medlemmer kommer til at stå med en uforholdsmæssig stor del af ansvaret.

Brug forskellighederne aktivt

En velfungerende bestyrelse består ofte af medlemmer med forskellige erfaringer og faglige styrker. Nogle har blik for økonomi og budgetter, andre for teknik, kommunikation eller projektstyring. Når kompetencerne bliver tydelige, kan opgaverne fordeles mere hensigtsmæssigt, og medlemmerne kan bidrage dér, hvor de skaber mest værdi.

Det kræver en åben forventningsafstemning. Hvor meget tid kan det enkelte medlem bruge? Hvilke opgaver motiverer? Og hvilke områder ønsker bestyrelsen hjælp til? Ved løbende forventningsafstemning kan I få et mere realistisk billede af bestyrelsens kapacitet, og I undgår usagte forventning til hinanden om en uhensigtsmæssig arbejdsfordeling.

Skab plads til ledelse

Bestyrelsens vigtigste opgave er at sætte retning og træffe beslutninger om foreningens langsigtede udvikling. Alligevel kan dagsordener, referater, koordinering, opfølgning og kommunikation optage en stor del af arbejdet. Når administrationen fylder for meget, bliver der mindre tid til økonomi, vedligeholdelse, udviklingsprojekter og beboernes trivsel.

Her kan CEJ være den faglige partner, der supplerer bestyrelsens egne ressourcer. Støtten tilpasses foreningens behov og kan fx omfatte mødeforberedelse, beslutningsreferater, opfølgning, beboerinformation og sparring om økonomiske, juridiske eller tekniske spørgsmål.

For større og mere komplekse foreninger kan et bestyrelsessekretariat desuden skabe struktur og fremdrift på tværs af opgaver og projekter. Det bidrager til, at beslutninger bliver dokumenteret og fulgt til dørs, og at samarbejdet mellem bestyrelse, administrator, drift og øvrige rådgivere bliver mere effektivt.

Den rette støtte til den enkelte bestyrelse

Der findes ikke én model, der passer til alle. Nogle bestyrelser ønsker selv at være tæt involveret i driften, mens andre vil frigøre mere tid til ledelse og beslutninger. CEJ tager udgangspunkt i foreningens ambitioner, kompetencer og kapacitet og sammensætter støtten derefter.

Få et tilbud