Denne guide er til viceværter eller ejendomskontorer på ejendomme, der står over for en cykeloprydning.
1. Informér beboerne om den forestående oprydning
Det er vigtigt, at beboerne bliver informeret om cykeloprydningen. Det kan fx ske med vores plakat, som hænges flere synlige steder på ejendommen.
Udfyld datofeltet, så beboerne ved, hvornår de senest skal have fjernet mærkaterne. Der skal gå mindst 30 dage fra varslet er givet, til I må begynde at indsamle cyklerne, gerne længere tid i sommerferieperioden.
2. Sæt mærkater på alle cykler på ejendommen
Mærkaterne skal være tydelige, og materialet skal kunne tåle vind og vejr. Oprydningen kan både omfatte cykler i cykelkældre, gården og omkring ejendommens ydre mur.
3. Lad mærkaterne sidde, indtil fristen er udløbet
4. Bestil afhentning af cykler
Afhentning af cyklerne skal bestilles hos politiet her. Det er ikke lovligt selv at bortskaffe cyklerne. De betragtes som hittegods og skal derfor afhentes af politiet.
5. Placér cykler med mærkater, så politiet kan hente dem
Indsaml alle cykler, hvor mærkatet ikke er blevet fjernet. I må gerne skære fastlåste cykler fri, når de 30 dage er gået.
De efterladte cykler stilles samlet på et tilgængeligt område. Det er en fordel, hvis I markerer, hvilke cykler, der er tale om, og at cyklerne kun må fjernes af politiet.
Det kan I fx gøre med dette ophæng.
Rigtig god cykeloprydning!