Kontakt os

Ung ESG Lead udpeget som talent i ejendomsbranchen

Share

Talentlisten Ung i Ejendom 2026 er offentliggjort, og vi er stolte over, at vores kollega Emil Jørgen Hempel Seliger er blandt årets udvalgte talenter.

Bag initiativet står Estate Media, som hvert år sætter fokus på unge profiler, der markerer sig i ejendomsbranchen.

På knap to år har Emil fået en central rolle i udviklingen af CEJ’s Energi- og Miljøafdeling og været med til at sætte retning for både vores ESG-arbejde og den rådgivning, vi tilbyder vores kunder.

Emil er diplomingeniør i bygningsdesign fra DTU, certificeret DGNB Bygninger i Drift-konsulent og har en Mini MBA i Sustainability Management. Blot halvandet år efter sin ansættelse blev han forfremmet til ESG Lead.

 

I rollen har Emil blandt andet været med til at professionalisere vores ESG-rapportering, styrke rådgivningen til kunderne og uddanne kolleger på tværs af CEJ. Han er samtidig en stærk formidler, der gør kompleks viden konkret og anvendelig.

Emil er et talent, der ikke alene leverer resultater i dag, men som også har potentialet til at præge udviklingen af den danske ejendomsbranche i mange år frem.

Også uden for CEJ engagerer Emil sig i arbejdet med bæredygtighed gennem bestyrelsesarbejde på tværs af fagligheder og organisationer.

Vi ønsker Emil stort tillykke med den velfortjente plads på talentlisten!

Få et tilbud