23-02-2017

Savills Investment Management vælger CEJ

Den internationale ejendomsinvestor Savills Investment Management vælger CEJ Ejendomsadministration A/S (CEJ) som ny administrationspartner til sine markante erhvervsejendomme i det indre København 

Den internationale ejendomsinvestor Savills Investment Management har som strategisk mål at ekspandere i Danmark. Med strategien følger et naturligt behov for at finde en administrationspartner, så Savills Investment Management kan koncentrere sine kræfter om kerneforretningen: At identificere, investere i og udvikle erhvervsejendomme med det rette kommercielle potentiale.  

Valget af samarbejdspartner er faldet på CEJ Ejendomsadministration A/S, som overtager administrationen af syv erhvervsejendomme i det centrale København. 

Savills Investment Management interviewede fire selskaber og udvalgte to, som man følte var godt rustet til opgaven. Her vandt vi blandt andet på vores størrelse og erfaring med internationale investorer. Savills Investment Management glæder sig meget til samarbejdet, for nu kan de fokusere deres kræfter på deres kommende ekspansion på det danske marked. De kigger ikke kun på København, så det var også vigtigt for dem at finde en landsdækkende samarbejdspartner som os”, siger adm. direktør Anne Marie Oksen fra CEJ Ejendomsadministration A/S  

Frigører ressourcer til ekspansion

 Savills Investment Management har for nylig etableret sig med eget kontor i København. Med den nye struktur er det oplagt at finde administrationspartner til selskabets ejendomsportefølje, så Savills Investment Management kan høste stordriftsfordelene ved en samlet aftale og samtidig frigøre ressourcer til ekspansionen.

 Administrerende direktør i CEJ Ejendomsadministration A/S, Anne Marie Oksen, er ikke overraskende meget glad for den nye aftale.

”Vi er stolte af, at en førende international ejendomsinvestor vælger CEJ som administrationspartner. Der er en hjørnesten i vores vækststrategi at tiltrække internationale kunder. Vi har et indgående kendskab til de juridiske og økonomiske betingelser, som de internationale investorer arbejder under, så vi er også godt klædt på til at opfylde de høje krav, som disse kunder stiller”, siger Anne Marie Oksen.  

Samarbejdet omfatter i første omgang erhvervsejendomme i det centrale København på markante lokationer som Købmagergade, Østergade og Rådhuspladsen.