Kontakt os

Kompetent og faglig dygtig kundechef til CEJ

Share

CEJ Ejendomsadministration er blandt landets største ejendomsadministrationsselskaber. Vi administrerer i dag en portefølje på omkring 1.600 ejendomme for både private foreninger og professionelle investorer, og dækker hele Danmark fra vores afdelinger i København og Aarhus. Nu søger vi kundechef for en portefølje af kunder, der både ejer bolig- og erhvervsejendomme. 

Du bliver en del af en stabil ejendomsadministration, der tager stadig flere markedsandele. Vores ca. 225 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT. Og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke medarbejderkultur – så kommer CV i anden række.  

Din fremtidige rolle

Du bliver kundechef for primært danske investorer og ansvarlig for overholdelse af vores aftale med kunder, der har en række ejendomme i Danmark.

Du faciliterer kunden udadtil og indadtil og får ansvar for, at teamet omkring kunden fungerer. Vi arbejder i en matrix organisation på tværs i CEJ.

Du kommer til at indgå i kundechefgruppen.

Vi tilbyder

En spændende og varieret hverdag i en organisation, der lægger stor vægt på både faglig og personlig udvikling og masser af ansvar.

Uformel omgangstone samt søde og hjælpsomme kollegaer i alle aldersgrupper.

Om dig

Kommer fra en lignende stilling inden for branchen eller har en del års erfaring som ejendomsadministrator.

Du ønsker at tage ansvar og kan se dig selv i rollen som kundechef for store og mindre kunder, hvor du skal kommunikere i øjenhøjde både internt og eksternt.

Har økonomisk forståelse, da du i samarbejde med controllere skal stå for rapportering.

Du er hjemmevant i lejelovgivning, både inden for reglerne for ejendomme opført før og efter 1991 og kan deltage i faglig sparring og kvalitetssikring.

Du er en stærk kommunikator, serviceminded, har personlig gennemslagskraft og har gerne ledelseserfaring. Du skal kunne begå dig på engelsk.

CEJ som arbejdsplads

Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, socialt samvær og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge, selvom arbejdstempoet er højt. I CEJ har vi højt til loftet og kort vej til ledelsen, og det betyder, at dine ambitioner kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.

Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring og fysioterapi, samt fredagsbarer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Derudover bliver din arbejdsplads lige ved Vesterport Station i København.

CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.

Ansøgning

Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link.

Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Bonde eller Mette Hamurkesen på tlf. 33 33 82 82 eller mail meh@cej.dk

Kontaktinformationer

CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 København V Mette Hamurkesen 33 33 82 82 meh@cej.dk

Få et tilbud