Udlejningskonsulent til vores boligudlejningsteam
Hvis du har lyst til at arbejde i en sikker og stabil virksomhed med kvalitet i fokus, så er CEJ Ejendomsadministration måske noget for dig: Vi er blandt landets største inden for vores felt, og fra vores afdelinger i København og Aarhus administrerer vi i dag en portefølje på over 1.600 ejendomme – fordelt på private foreninger og professionelle investorer.
Nu søger vi en udlejningskonsulent til vores afdeling i København. Du elsker at servicere kunder og lejere og har lyst til at arbejde proaktivt for udlejning af vores kunders boliger.
I CEJ Ejendomsadministration har vi gennem årtier fokuseret på kvalitet og stabilitet, hvilket har givet os en stærk markedsposition. Vores ca. 275 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT – og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke kultur. Så kommer dit CV i anden række.
Din fremtidige rolle
Vores boligudlejningsteam består i dag af otte medarbejdere på henholdsvis fuldtid og deltid, samt studiemedarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Sammen med kollegaerne i teamet og den øvrige virksomhed, skal du arbejde med vores fælles mål– at finde nye beboere til vores boliger og yde kompetent vejledning i boligsøgningen.
Vi har alle typer af lejligheder. Store som små, studieboliger og ikke mindst både ny og gammel boligmasse. Det betyder også, at de lejere, du møder, er forskellige, og derfor også søger boliger med forskelligt behov. Du skal sammen med teamet finde det bedste match i porteføljen af ledige lejligheder.
I teamet for udlejning arbejder vi med en lang række af opgaver:
Som medarbejder hos CEJ lægger vi vægt på, at du har en professionel tilgang til dit arbejde. Vi arbejder dedikeret og engageret med at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi har et højt kvalitetsniveau. Vi stræber efter at være kendt for at levere kundeservice af høj standard.
Du vil derfor få ansvaret for følgende opgaver:
Vi tilbyder
Vores drømmekandidat
CEJ som arbejdsplads
Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på faglighed, tryghed og ansvarlighed. Vi prioriterer socialt og kollegialt samvær, selvom vi også får meget fra hånden. I CEJ har vi højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at ambitioner og gode ideer kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.
Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, walk-and-talk, samt fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Og din arbejdsplads ligger lige ved Vesterport Station i København.
CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.
Ansøgning
Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg nu” ovenfor.
Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udlejningschef Peter Bisgaard på telefon 92 82 34 15.