Team Ejendomsdata søger erfaren profil til on- og offboarding af kunder og ejendomme
Vil du være en del af en sikker og stabil virksomhed med stærke værdier, branchens bedste kolleger og et kompromisløst fokus på kvalitet? Så er CEJ Ejendomsadministration noget for dig. Vi er blandt landets største inden for vores felt, og fra vores afdelinger i København og Aarhus administrerer vi i dag en portefølje på over 1.600 ejendomme – fordelt på private foreninger og professionelle investorer.
Nu søger vi en erfaren profil til Team Ejendomsdata, til at sikrer høj datakvalitet og til at varetage on- og offboardingen af vores kunder og deres ejendomme.
I CEJ Ejendomsadministration har vi gennem årtier fokuseret på kvalitet og stabilitet, hvilket har givet os en stærk markedsposition. Vores ca. 300 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT – og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke kultur. Så kommer dit CV i anden række.
Din fremtidige rolle
Du bliver en del af et lille specialiseret team, der arbejder med on- og offboarding af vores kunder og deres ejendomme. Du får en central rolle i at sikre høj datakvalitet og sammenhæng mellem det modtagne materiale og de faktiske forhold, både lejeretsligt og økonomisk.
Dit ansvar bliver blandt andet at gennemgå lejekontrakter og reguleringsforhold, sikre korrekt dokumentation for lejemåls- og ejendomstyper samt korrekt lejefastsættelse og oprettelse i Unik. Rollen kræver, at du trives med at fordybe dig i data og levere høj kvalitet også i komplekse sager.
Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Vores drømmekandidat
Det er ikke afgørende, at du kan det hele fra dag ét - det vigtigste er din tilgang og lyst til at blive specialist.
CEJ som arbejdsplads
Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på faglighed, tryghed og ansvarlighed. Vi prioriterer socialt og kollegialt samvær, selvom vi også får meget fra hånden. I CEJ har vi højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at ambitioner og gode ideer kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.
Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, walk-and-talk, samt fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Og din arbejdsplads vil ligge centralt på Frederiksberg, da vi pr. 1. april 2026 flytter til nyt stort domicil.
CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.
Ansøgning
Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse, kurser mm. Ved at klikke på ”søg nu” ovenfor.
Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Hansen Chef for ejendomsdata og forbrug på 32 42 78 52 eller jha@cej.dk.