Kontakt os

Hvad kendetegner de mest veldrevne ejendomme?

Share
På tværs af ejer- og andelsboligforeninger og investeringsejendomme ser vi de samme fællestræk gå igen blandt de ejendomme, der har færrest akutte skade og de bedste forudsætninger for en sund økonomi.

Mange bestyrelser og ejendomsejere ønsker det samme: en veldrevet ejendom i god stand, en sund og robust økonomi samt færrest mulige ubehagelige overraskelser.

Men hvad er det egentlig, der kendetegner de ejendomme, som fungerer bedst på langt sigt?

 

1.    De arbejder efter en vedligeholdelsesplan

De mest veldrevne ejendomme lader ikke bare vedligeholdelsen styre af problemer, som de opstår henad vejen.

De arbejder med en 10-årig vedligeholdelsesplan, der bliver opdateret en gang om året. Når man kender ejendommens tilstand, bliver det lettere at prioritere opgaver, planlægge økonomien og undgå dyre nødløsninger.

 

2.    De reagerer tidligt på skader og tegn på slid

Små skader kan hurtigt udvikle sig til store problemer, hvis ikke de bliver håndteret i tide.

Begyndende fugt eller mindre revner i murværket virker måske ikke alvorligt, men kan over tid føre til omfattende skader på bygningen. Faktisk oplever vi ofte, at de mest omkostningstunge byggesager starter som relativt små vedligeholdelsesopgaver, der kunne være håndteret i tide.

Det viser, hvor vigtigt det er, at der foretages bygningssyn, og at vedligeholdelsesplanen bliver opdateret en gang om året.

 

3.    De kender ejendommens tekniske tilstand

Det er svært at træffe de rigtige beslutninger uden et klart billede af ejendommens tilstand.

Derfor har de mest veldrevne ejendomme et godt overblik over klimaskærm, installationer og tekniske anlæg. Det giver et bedre grundlag for at prioritere vedligeholdelse og investeringer og reducerer risikoen for ubehagelige
overraskelser.

Derfor foretrækker mange at have en teknisk sparringspartner, der kan bidrage med viden og yde teknisk rådgivning. 

 

4.   De følger forbruget og opdager afvigelser i tide

Vand, varme og el udgør en væsentlig del af ejendommens forbrugsudgifter.

Når forbruget bliver fulgt løbende, er det lettere at opdage lækager, fejl på installationer eller anlæg, der ikke fungerer optimalt. Vi oplever ofte, at selv mindre afvigelser i forbruget kan være de første tegn på et problem, der senere kan blive dyrt at udbedre eller resultere i en stor regning for ejendommen eller den enkelte beboer.

Med CEJ’s energistyring kontakter vi jer ved tegn på
lækage, eller hvis vi registrerer et unaturligt højt forbrug.

 

5.   De tænker langsigtet om økonomien

Ejendomme bliver ikke billigere at drive af, at nødvendige arbejder udskydes.

De mest veldrevne ejendomme arbejder aktivt med at afsætte midler til fremtidige vedligeholdelsesarbejder og større renoveringer. Det giver større handlefrihed, når taget skal udskiftes, facaden renoveres eller installationer nærmer sig slutningen af deres levetid.

Mange fortrækker at have en samarbejdspartner, der kender ejendommen og kan hjælpe med kontinuerlig opfølgning og sparring om pasningen af ejendommen.

 

God ejendomsdrift handler sjældent om held

På tværs af de mange ejendomme, vi arbejder med, ser vi de samme mønstre gå igen.

De ejendomme, der klarer sig bedst over tid, har sjældent færre udfordringer end andre. Forskellen er ofte, at de arbejder systematisk med drift, vedligeholdelse og langsigtet planlægning.

Det gælder uanset, om målet er at skabe de bedste rammer for beboerne, beskytte ejendommens værdi eller sikre en sund økonomi mange år frem.

 

 

Få et tilbud