CEJ Ejendomsadministration er blandt landets største ejendomsadministrationsselskaber. Vi administrerer i dag en portefølje på omkring 1.600 ejendomme for både private foreninger og professionelle investorer, og dækker hele Danmark fra vores afdelinger i København og Aarhus. Vi udvider og søger Administratorer til de regulerede boligejendomme.
Har du erfaring med administration af boliger i de ældre boligudlejningsejendomme? Så mangler vi dig, da vi udvider.
Du bliver en del af en stabil ejendomsadministration, der tager stadig flere markedsandele. Vores ca. 225 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT. Og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke medarbejderkultur – så kommer CV i anden række.
Din fremtidige rolle
I jobbet som ejendomsadministrator i CEJ arbejder du med kunder, der ejer få eller flere ejendomme. Du har selv kontakten direkte til kunden og kan i høj grad sætte kunden i centrum, ved at kommunikere i øjenhøjde og på kundens præmis. Vi har totaladministration, så du har også kontakten til og samspillet med både evt. beboerrepræsentation og lejere i ejendommene.
Du elsker OMK-ejendomme, forbedringsforhøjelser og al den charme lejeloven giver os på de gamle ejendomme.
Vi tilbyder
- Et konstant udfordrende job med en afvekslende arbejdsdag, som du selv er med til at planlægge
- Egen portefølje af ejendomme
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Stor alsidighed i jobbet
- Uformel omgangstone samt søde og hjælpsomme kollegaer i alle aldersgrupper
- Gode og lyse kontorlokaler – centralt beliggende ved Vesterport Station i København
- Mulighed for efteruddannelse såvel internt eller med EjendomDanmarks EA-uddannelse og Property & Asset Management på bachelorniveau
- Fleksibelt arbejde med mulighed for hjemmearbejde
- Fokus på succesfuld onboarding af nye medarbejdere med et uddannelsesteam, som har fokus på, at du sættes ind i interne arbejdsgange og systemer
Vores drømmekandidat
- Har erfaring med ejendomsadministration og kan tage et selvstændigt ansvar for en portefølje
- Mulighed for en blandet portefølje, med både gamle ejendomme, nye og lidt erhverv i porteføljen
- Er god til kundekontakt og kan kommunikere i øjenhøjde. Du har lejerhenvendelser via mail og telefon samt direkte kontakt til ejer
- Har økonomisk forståelse. Du står selv for håndtering af fakturaer og regnskabsmæssige afstemninger af driften (med sparring fra en controller)
- Er struktureret
- Er åben og udadvendt – gerne med humor
- Elsker at have mange bolde i luften, som du forstår at gribe samtidig med, at du bevarer det store overblik
- Er god til at formulere dig såvel mundtligt som på skrift
- Har kendskab til vores IT-system UNIK Bolig 4
CEJ som arbejdsplads
Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, socialt samvær og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge, selvom arbejdstempoet er højt. I CEJ har vi højt til loftet og kort vej til ledelsen, og det betyder, at dine ambitioner kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.
Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring og fysioterapi, samt fredagsbarer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Derudover bliver din arbejdsplads lige ved Vesterport Station i København.
CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.
Ansøgning
Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link.
Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Personaleansvarlig Mette Hamurkesen på 33 70 77 42.