CEJ’s foreningsafdeling har fået et stærkt juridisk løft med ansættelsen af Cathrine Sejberg som juridisk konsulent og kundechef. Cathrine kommer med solid foreningsretlig erfaring, blandt andet fra en stilling som jurdisk ansvalig hos Newsec, og bibringer administratorerne en stærk faglighed i hverdagen.
Når både forening og administratorer skal klædes bedst muligt på, kræver det også en praktisk tilgang til opgaven, når jura og administration møder hinanden. I det møde kommer Cathrine til at spille en central rolle.
Cathrine har et skarpt blik for de juridiske udfordringer, der opstår i foreningernes hverdag, og for hvordan de bedst håndteres.
Det er sjældent, at man som jurist i foreningsadministration kommer helt ind i maskinrummet, så derfor glæder jeg mig meget til igen at komme tæt på foreningerne og være en del af administratorernes hverdag.
Cathrine Sejberg, juridisk konsulent og kundechef i CEJ
Juridisk rådgivning er ikke kun vigtig, når problemerne opstår. Tværtimod er den med til at forebygge dem og styrke foreningens beslutningskraft. Derfor hjælper vi også gerne bestyrelsen med at gennemgå kontrakter fx i forbindelse med en byggesag eller med at revidere foreningens vedtægt.