Kontakt os

Piccoline/Piccolo til CEJ’s reception

Share

CEJ Ejendomsadministration er blandt landets største ejendomsadministrationsselskaber. Vi administrerer i dag en portefølje på omkring 1.600 ejendomme for både private foreninger og professionelle investorer, og dækker hele Danmark fra vores afdelinger i København og Aarhus. Nu søger vi en serviceminded og stabil medarbejder til vores travle reception.

Du bliver en del af en stabil ejendomsadministration, der tager stadig flere markedsandele. Vores ca. 225 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT. Og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke medarbejderkultur – så kommer CV i anden række.  


Din fremtidige rolle

Vi søger en stabil og serviceminded piccoline/piccolo med ordenssans, som kan tage ejerskab over følgende opgaver:

     

      • Telefonpasning og modtagelse af gæster

      • Poståbning, arkivering og lettere kontorarbejde

      • Klargøring og afrydning af kantinen i forbindelse med frokost

      • Opdækning af mødelokaler

      • Diverse forefaldende serviceopgaver

    Du skal kunne lide at hjælpe andre, servicere og hjælpe kollegaer og gæster, så de altid får en positiv oplevelse, i samarbejde med vores nuværende piccoline. Stillingen er 37,5 timer pr. uge i dagtimerne mandag-fredag.


    Vi tilbyder

       

        • En arbejdsplads med ca. 225 medarbejdere

        • En god kantineordning, fysioterapi og pensionsordning

        • En central arbejdsplads i København V

        • En 37 ½ times arbejdsuge inkl. frokost

        • En flad organisation hvor der ikke er langt fra idé til handling


      Vores drømmekandidat

         

          • Du har tidligere haft fritidsjobs eller har lyst til et sabbatår inden evt. studie.

          • Du møder til tiden og kan lide at give god service både til vores gæster i receptionen og telefonen.

          • Receptionen er ofte det første indtryk som kunder og gæster får af CEJ og derfor er smil og en imødekommende attitude altafgørende for et positivt indtryk af virksomheden.


        CEJ som arbejdsplads

        Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, socialt samvær og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge, selvom arbejdstempoet er højt. I CEJ har vi højt til loftet og kort vej til ledelsen, og det betyder, at dine ambitioner kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.

        Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring og fysioterapi, samt fredagsbarer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. Derudover bliver din arbejdsplads lige ved Vesterport Station i København.

        CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.


        Ansøgning

        Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link.

        Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Vi ser gerne, at du kan starte d. 3. januar 2024. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

        Vi ser frem til at høre fra dig.

        Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kit Grønfeldt på KGR@cej.dk

        https://vimeo.com/649423891?share=copy

        Kontaktinformationer

        CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 København V Kit Grønfeldt KGR@cej.dk

        Få et tilbud