Kontakt os

Senior controller med erfaring i foreningsøkonomi

Senior controller med erfaring inden for andels- og ejerforeninger/ Specialist i foreningsøkonomi

Vi er blandt landets største inden for vores felt, og fra vores afdelinger i København og Aarhus administrerer vi i dag en portefølje på over 1.600 ejendomme – fordelt på private foreninger og professionelle investorer. 

Vi søger en kollega, der motiveres af de særlige forhold, som kendetegner andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger og laug.

Din fremtidige rolle

Du får ansvaret for din egen portefølje med en varieret sammensætning af foreninger, hvor opgaverne spænder fra årsregnskaber og budgetopfølgninger til mere komplekse problemstillinger inden for moms, splitmoms, fælleslån, fællesanlæg, fordeling af fællesudgifter og særlige foreningskonstruktioner.

I rollen vil du være i tæt dialog med kunder, bestyrelser og kolleger, hvor du rådgiver og sparrer om økonomiske forhold. Du bidrager samtidig positivt til samarbejdet i teamet og har interesse for at udvikle og kvalitetssikre arbejdsgange, så vi fortsat sikrer høj kvalitet i vores leverancer.

Du bliver en vigtig del af den faglige udvikling i teamet, hvor du bidrager til kvalitetssikring af vores leverancer, udvikling af forretningsgange og faglig sparring med kolleger. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en solid regnskabsfaglig baggrund og trives med komplekse økonomiske problemstillinger.
  • Har erfaring med eller interesse for foreningsøkonomi og de særlige forhold, der kendetegner andels-, ejer- og grundejerforeninger samt laug.
  • Har kendskab og lyst til at arbejde med områder som moms, splitmoms, fælleslån, hensættelser, fællesanlæg og andre komplekse økonomiske forhold.
  • Motiveres af opgaver, hvor løsningen ikke altid findes i en standardprocedure.
  • Kan skabe overblik, analysere problemstillinger og omsætte komplekse regler og økonomiske sammenhænge til løsninger, der fungerer i praksis.
  • Trives med ansvar for din egen portefølje og samtidig værdsætter faglig sparring med kolleger.
  • Har erfaring med Unik Bolig eller andre økonomi- og ejendomsadministrationssystemer, eller lyst og evne til hurtigt at lære nye systemer.

Vi hører gerne fra dig, hvis du kan se dig selv i størstedelen af rollen og har lyst til at udvikle dig sammen med os. 

CEJ som arbejdsplads

I CEJ Ejendomsadministration har vi gennem årtier fokuseret på kvalitet og stabilitet, hvilket har givet os en stærk markedsposition. Vores ca. 300 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT – og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke kultur. Så kommer dit CV i anden række. 

Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på faglighed, tryghed og ansvarlighed. Vi prioriterer socialt og kollegialt samvær, selvom vi også får meget fra hånden. I CEJ har vi højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at ambitioner og gode ideer kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.

Læs mere om CEJ og vores tilgang til miljø, kultur, sociale fællesskaber samt ansvarlig virksomhedsdrift og ledelse i vores ansvarlighedsrapport.

Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, walk-and-talk, samt fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper. 

Din arbejdsplads vil ligge centralt på Frederiksberg.

CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.

Ansøgning

Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse, kurser mm. Ved at klikke på ”ANSØG” ovenfor.

Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Cardél på 70 70 52 08 eller mac@cej.dk.


Kontaktinformationer


CEJ Ejendomsadministration A/S
Nitivej 6
2000 Frederiksberg
Denmark



Få et tilbud