Kontakt os

Driftsleder

Driftsleder søges – kombiner ledelse, drift og ejendomsudvikling

CEJ Ejendomsadministration er blandt landets største ejendomsadministrationsselskaber. Vi administrerer i dag en portefølje på omkring 1.600 ejendomme for både private foreninger og professionelle investorer, og dækker hele Danmark fra vores afdelinger i København og Aarhus. 

Nu søger vi en Driftsleder der får ansvar for sin egen portefølje af ejendomme i Aarhus.

Du bliver en del af en stabil ejendomsadministration, der tager stadig flere markedsandele. Vores ca. 300 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT. Og vi udvider hele tiden med dygtige kollegaer. 

Vores driftsafdeling har ca. 60 medarbejdere, heraf 10 i Aarhus, og hvis du ønsker en arbejdsplads med udfordringer i en travl hverdag, hvor højt humør og smil vægtes højt, så er det dig vi søger.

Din fremtidige rolle

CEJ er inde i en spændende udvikling, og derfor søger vi en kollega, som har relevant erfaring og kan arbejde selvstændigt med drift og udvikling af ejendomme.

Du vil skulle arbejde på tværs i vores organisation, og have berøring med alle afdelinger, fordi vi arbejder med en matrix organisering, for at sikre en optimal håndtering af vores kunder.

Dine arbejdsopgaver: 

  • Driftsmæssig ansvarlig på egen portefølje af ejendomme, primært boligejendomme. 
  • Overordnet ansvar for optimering af drift
  • Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesbudgetter
  • Ansvarlig for optimering af driftsudgifter på porteføljeniveau
  • Have tæt dialog med ejere, asset managere mm. om udvikling af de forskellige ejendomme
  • Udføre vedligeholdelsesplaner og bygningssyn
  • Udføre tilsyn og byggestyring ved mindre ombygninger/istandsættelser (udbud, bygge- og økonomistyring)
  • Teknisk sparring med driftslederne og administratorer internt i organisationen
  • Ad hoc opgaver, herunder teknisk bistand til administratorer, ejere om drift- og vedligeholdelse af ejendomme, samt eventuelt lejlighedsvise syn og håndværkerkontakt i forbindelse med istandsættelser af lejligheder

Vi tilbyder 

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et konstant udfordrende og afvekslende job, som du selv er med til at planlægge
  • Sociale, imødekommende og humoristiske kollegaer i alle aldersgrupper
  • Løn efter kvalifikationer
  • Frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring m.m.

Vores drømmekandidat 

Søg jobbet, hvis du kan sige ja til flere af nedenstående områder:

  • Er struktureret og har gode vaner ift. at skabe overblik
  • Kan arbejde i et travlt miljø, hvor der er løbende udvikling
  • Er udadvendt og ligetil
  • Kan kommunikere i øjenhøjde med både store og mindre kunder, både skriftligt og i tale
  • Har kørekort 
  • Gerne erfaring fra en driftsafdeling/ejendomsadministration 

CEJ som arbejdsplads 

Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, socialt samvær og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge, selvom arbejdstempoet er højt. I CEJ har vi højt til loftet og kort vej til ledelsen, og det betyder, at dine ambitioner kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted.

Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring og massage, samt fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter for vores medarbejdere i alle aldersgrupper.

Din arbejdsplads vil være beliggende på Runevej, 8210 Aarhus V.

CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.

Ansøgning

Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os dit CV og ansøgning ved at klikke på ”ANSØG” ovenfor.

Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Uggerholt på telefon 43 14 11 08. 


Kontaktinformationer


CEJ Ejendomsadministration A/S
Runevej 2A, 6. sal
8210 Aarhus V
Danmark



Få et tilbud