Kontakt os

BI-analytiker til datadrevet forretningsudvikling

BI-analytiker til datadrevet forretningsudvikling

CEJ Ejendomsadministration er i stor udvikling. Hvis du vil med på vores vækstrejse, så er vi måske noget for dig. Vi er blandt landets største inden for vores felt, og fra vores afdelinger i København og Aarhus administrerer vi i dag en portefølje på over 1.600 ejendomme – fordelt på private foreninger og professionelle investorer.

Vi vil forstærke vores fokus og kapacitet indenfor analyse og rapportering, og vi søger en resultat-drevet og analytisk kollega, der motiveres af ansvar, datakvalitet og formidling af data-drevne beslutningsgrundlag mv. Du trives i samarbejdet med både ledelse og kolleger og brænder for at omsætte data til klare indsigter og beslutningsgrundlag. Med fokus på kvalitet, overblik og kontinuerlig forbedring bidrager du således til en mere datadrevet og professionel forretning.

I CEJ Ejendomsadministration har vi gennem årtier fokuseret på kvalitet og stabilitet, hvilket har givet os en stærk markedsposition. Vores ca. 300 medarbejdere er et bredt udpluk af eksperter indenfor administration, økonomi, teknik, jura og IT. For os er det vigtigt, at du brænder for dit fag og bidrager positivt til vores unikke kultur.

Din fremtidige rolle

Som BI analytiker er din centrale rolle at bidrage til effektiv ”performance management” og analyse generelt hos CEJ ved at etablere relevant understøttelse/værktøjer, herunder dynamiske dashboards og rapporteringer, både til eksterne som interne kunder. Dette således at kunderne oplever en professionel håndtering og overvågning af deres økonomiske ”performance”, hvor kvalitet, relevans og tilgængelighed er nøgleordene.

Du bliver en del af vores økonomiafdeling hvor du vil arbejde selvstændigt, men i tæt samarbejde med vores Økonomidirektør og de respektive kundechefer.

Du bidrager på den måde aktivt og involverende til forretningsstrategien med det formål at sikre kundernes tilfredshed og CEJ’s succes.  

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling af tilgængelig, relevant & dynamisk måling og rapportering (Business Intelligence) for økonomis kunder (eksterne og interne) 
  • Etablere rutiner for effektiv analyse og ”performance management” i samarbejde med CEJ’s ledelse og forretning. 
  • Bidrage til effektiv datastruktur og -disciplin hos CEJ
  • Præsentere data på en måde, der skaber overblik
  • Deltage i Ad hoc analyser efter behov
  • Bidrage til løbende data-vask og kvalitetssikring af data og kundeleverancer

Vi tilbyder 

  • En spændende og varieret hverdag, hvor du har stor indflydelse på planlægning af dine opgaver og mulighed for at præge dit arbejde
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer, der sammen med dig skaber værdi for CEJ og vores kunder
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer og en arbejdstid på 37,5 timer pr. uge inkl. Frokost 
  • En arbejdsplads hvor det sociale og faglige spiller en vigtig rolle.

 Vores drømmekandidat

  • Du har formentlig 3-5 års erfaring med analyse og rapportering, herunder dokumenteret brug af Power BI eller lignende værktøj (fokus på analyse, relevans og tilgængelighed)
  • En økonomisk uddannelse på Bachelor- eller Kandidatniveau
  • Erfaring fra branchen er et plus men ikke et krav
  • Vant til at arbejde med flere og forskellige interessenter
  • Er forretningsorienteret og har en analytisk sans med forståelse for datadreven analyse/BI
  • Er robust og dreven (vant til flere bolde i luften, og samtidig afslutter opgaverne)
  • Er løsnings- og udviklingsorienteret med udgangspunkt i en systematisk og datadrevet tilgang

CEJ som arbejdsplads

Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, som lægger vægt på faglighed, tryghed og ansvarlighed. Vi prioriterer socialt og kollegialt samvær, selvom vi også får meget fra hånden. 

I CEJ har vi højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at ambitioner og gode ideer kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted. Der er altid plads til at udfordre sig selv, og vi vægter uddannelse og personlig udvikling højt.

Vi tilbyder attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi, fredagsarrangementer, fester og sportsaktiviteter.

CEJ er ejet af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012.

Ansøgning

Har du har lyst til at blive en del af CEJ, så send os din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse, kurser mm. Ved at klikke på ”ANSØG” ovenfor.

Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Brian Jensen på 32 42 98 72.


Kontaktinformationer


CEJ Ejendomsadministration A/S
Meldahlsgade 5
1613 København V
Danmark



Få et tilbud