Kontakt os
CEJ Nyheder beige

Jeudans topchef ny bestyrelsesformand for CEJ

Share

Topchefen i Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab Jeudan A/S, Per W. Hallgren, sætter sig nu i formandsstolen for CEJ Ejendomsadministration A/S. Han skal lede arbejdet med at realisere CEJ’s vækststrategi, som allerede har bragt selskabet helt frem blandt de tre største i branchen.

En af Danmarks profiler på ejendomsmarkedet, topchefen i det børsnoterede ejendomsselskab Jeudan, Per W. Hallgren, bliver ny bestyrelsesformand i CEJ Ejendomsadministrationsselskab A/S (CEJ). Han skal stå i spidsen for CEJ’s ambitiøse vækststrategi, der skal konsolidere og udvikle CEJ’s position som Danmarks 3. største selskab i markedet for ejendomsadministration. Selskabet har oplevet fremgang de seneste år i alle kundesegmenter. Særligt er antallet af professionelle investorer vokset i CEJ’s kundeportefølje.

”Jeg har gennem mange år fulgt CEJ og selskabets udvikling fra sidelinjen. CEJ er et meget respekteret administratorselskab i ejendomsbranchen. Derfor er jeg rigtig glad for at påtage mig hvervet som bestyrelsesformand i CEJ. Jeg er sikker på, at jeg kan bringe selskabet noget erfaring fra mit job i Jeudan og på den måde bidrage til CEJ’s fortsatte vækst og positive udvikling,” siger Per W. Hallgren.

Deler værdier

Advokat Judy Jakobsen blev i december 2015 formand for CEJ’s Fond, der er eneaktionær i CEJ. Hun har derfor ønsket at fratræde som formand i datterselskaberne, men forblive som bestyrelsesmedlem. Hun glæder sig over, at Jeudans adm. direktør vil påtage sig opgaven med at realisere næste fase af CEJ’s vækststrategi.

”Først og fremmest har Per og CEJ de samme grundprincipper for at drive forretning. Værdier som ordentlighed og at møde kunden i øjenhøjde er fundamentet i både Jeudan A/S og CEJ. Hertil kommer, at ejendomsadministration er en kompliceret størrelse, hvor jura, økonomi, teknik, administration og service skal gå op i en højere enhed. Som leder af Danmarks største ejendomsselskab ved Per bedre end fleste, hvad markedet fremover vil kræve af et administrationsselskab. Den indsigt vil være meget værdifuld i vores arbejde med at realisere CEJ’s vækstpotentiale”, siger den afgående formand.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ny formand for bestyrelsen i CEJ Ejendomsadministration A/S, Per W. Hallgren på mobil 20 20 92 66 eller mail pwh@jeudan.dk

Afgående formand og nyt bestyrelsesmedlem i CEJ, advokat (H) Judy Jakobsen på mobil 24 21 26 55 eller mail jj@husenadvokater.dk

Adm. direktør i CEJ, Anne Marie Oksen på mobil 21 76 40 21 eller mail amo@cej.dk

Få et tilbud