Kontakt os
CEJ nyheder_rød

CEJ’s energistyring skaber værdi

Share

Et af regeringens § 5, stk. 2-tiltag kræver, at ejendommen som minimum har et energimærke C. Alternativt kan ejendommens energiklasse løftes mindst to niveauer, før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2.

Dette har stor betydning for ejendommens værdi. Vi har netop oplevet, at en stor forening med 268 andelsboliger og seks lejemål er steget med omkring 39 mio. kr. som følge af, at CEJ hjalp med at hæve energimærket fra D til C.

Vores tekniske afdeling har det seneste år hjulpet flere ejendomme med at få hævet energimærkerne på deres ejendomme. Vores ingeniører har flere måder, hvorpå de kan beregne, hvordan energimærkerne kan hæves billigst for ejer.

Vi har adgang til forudsætninger og beregninger i de aktuelle energimærker og kan ud fra dette ændre forudsætningerne, så vi kan opstille en liste over de energibesparende arbejder, som giver de største energibesparelser – mest for pengene – og nok til at energimærket hæves til den klasse, som kunden ønsker.

Energistyring med CEJ Driftsjournal

Vi ser jævnligt energimærker, hvor det beregnede energimærke viser et forbrug som er mere end 20-30% højere end det faktiske energiforbrug.  For disse ejendomme har vi mulighed for at få udført et energimærke efter det faktiske energiforbrug. Det har i flere tilfælde gjort, at energimærket er kommet en energiklasse op. Forudsætningen for at vi kan få udarbejdet et energimærke efter faktisk forbrug er, at der på ejendommene udfyldes en driftsjournal hver måned, så forbrugs- og driftstal følges tæt, og den skal være udfyldt i minimum et år.

Da mange af vores kunders ejendommene har valgt at være tilmeldt vores energistyringsordning, har de dermed også de nødvendige registreringer af forbrug, driftsjournaler mm. for ejendommene, og vi har derfor mulighed for at forbedre energimærkerne på baggrund af faktisk forbrug.

Vi anbefaler vores kunder at kontakte os – uanset om I har en aftale om energistyring eller ej, så vi kan hjælpe med at skabe overblik over muligheden for at imødekomme forligskredsens grønne incitamenter.

Du er velkommen til at kontakte teknisk chef Flemming Ingstrup på fi@cej.dk for at høre mere.

Bemærk venligst!

Opkald til vores hovednummeret (tlf. 33 33 82 82) bevares ikke den 23. december og kun mellem kl. 10 og 12 den 27. og 30. december.

Få et tilbud