Kontakt os

CEJ får ny økonomidirektør

Share

Som led i et generationsskifte tiltræder Brian Jensen som ny økonomidirektør i CEJ Ejendomsadministration pr. 1. september. Han overtager rollen fra John Krøger, der fremover fortsætter som økonomichef i CEJ.

Brian Jensen kommer med en solid erfaring fra Steen & Strøm, hvor han senest har haft ansvaret som Group CFO for det skandinaviske marked. I CEJ får Brian Jensen det overordnede ansvar for økonomiafdelingen og skal blandt andet drive videreudviklingen af nye værktøjer og rapporteringsløsninger, både internt og eksternt.

Administrerende direktør Anne Marie Oksen udtaler:

“Brian bliver en nøgleperson i den fortsatte udvikling af CEJ’s økonomiske services. Med hans erfaring og strategiske blik ser vi frem til et stærkt samarbejde, hvor vi bygger videre på det fundament, John har skabt.”

John Krøger har gennem sine syv år som økonomidirektør haft en central rolle i udviklingen af CEJ’s økonomiafdeling i takt med de seneste års store vækst i CEJ, hvor økonomiafdelingen er vokset både i medarbejderantal og faglig bredde. CEJ er i dag den tredjestørste ejendomsadministrator.

Brian Jensen ser frem til at bidrage til udviklingen:

“Jeg glæder mig til at blive en del af CEJ og til at videreudvikle økonomiafdelingen i tæt samarbejde med teamet og John. CEJ har et stærkt fagligt miljø, høj kundetilfredshed og en klar ambition om at skabe værdi for kunderne, det vil jeg gerne være med til at styrke.”

Få et tilbud