Kontakt os
CEJ Nyheder beige

650 ejer- og andelsboliger til CEJ i december

Share

CEJ’s strategi om vækst i ejer- og andelsboligsegmentet bærer nu frugt. Alene i december har 10 store foreninger med i alt 650 boliger valgt at skifte til CEJ

I februar 2018 valgte en af ejendomsbranchens tunge profiler indenfor foreningssegmentet, Per Holm, at skifte til CEJ. Opgaven var blandt andet at styrke CEJ’s ydelser og tilbud til foreningssegmentet. Et stykke arbejde som Per Holm er kommet langt med. 10 foreninger skiftede til CEJ alene i december.

Ifølge Per Holm er der en helt simpel årsag til, at de mange nye foreninger har valgt at blive kunder i CEJ.

”Det handler ganske simpelt om, at vi leverer en ydelse af høj kvalitet til en fair pris. Vi har ikke slagtilbud eller luftige løfter på hylderne. CEJ er dybt specialiseret i ejendomsadministration. Så vi kender alle hjørner af faget og kender de områder, hvor andelsforeningerne kan optimere driften. Samtidig har vi nogle af branchens mest erfarne medarbejdere. Ejendomsadministration i CEJ handler om kvalitet, kontinuitet og at se muligheder. Det får foreningerne ved at bliver kunder hos os, og det har mange opdaget”, siger Per Holm.

CEJ’s strategi er netop at fokusere på kerneopgaverne indenfor ejendomsadministration, så medarbejderne har den nyeste viden og største kompetencer indenfor feltet.

”Vi har valgt at specialisere os i ejendomsadministration, hvor andre vælger at sprede sig ud over en række andre felter. Det betyder, at CEJ får et forspring inden for kerneområdet, fordi vores over 100 ejendomsadministratorer, jurister, tekniske og økonomiske fagfolk alle har ejendomsadministration øverst på to-do-listen, siger adm. direktør i CEJ, Anne Marie Oksen.

Bemærk venligst!

Opkald til vores hovednummeret (tlf. 33 33 82 82) bevares ikke den 23. december og kun mellem kl. 10 og 12 den 27. og 30. december.

Få et tilbud