Kontakt os

Økonomimedarbejder til virksomhed i vækst

Share

I CEJ er vi kendt for at have en unik kultur, som skaber trivsel for vores medarbejdere og dermed god service for vores kunder. Vi har også de mest tilfredse kunder, og det giver grobund for stor arbejdsglæde hos vores medarbejdere.

Lige nu søger vi en ny kollega til vores økonomiafdeling gerne med erfaring fra en stilling i Økonomi eller lignende. Afdelingen består i dag af 20 dygtige medarbejdere.

Om virksomheden 

CEJ er et af Danmarks største ejendomsadministrationsselskaber med kontor i hjertet af København og i Risskov i Aarhus. Herfra udfører mere end 200 medarbejdere en stor mængde opgaver, der er målrettet ejendomsinvestorer og foreningsejendomme. 

Når du vælger CEJ som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, socialt samvær og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge, selvom arbejdstempoet er højt.

Som medarbejder i CEJ får du fra første dag indflydelse, ansvar og branchens bedste kolleger. Vi har højt til loftet og kort til ledelsen, og det betyder, at dine ambitioner kan blive realiseret hurtigere end noget andet sted. Vi har fokuseret på at skabe et trygt miljø i en robust virksomhed, som vi konstant udvider, uden at gå på kompromis med vores fællesskab, kultur og høje kvalitet.

Dine arbejdsopgaver

Brænder du for at arbejde indenfor økonomi, og kunne du tænke dig at arbejde med bogføring af faktura, bankafstemninger, BS-plusaftaler mv., så har vi brug for dig og dine kompetencer.  Vi lægger vægt på, at du har en professionel tilgang til dit arbejde, er effektiv og at du har et indgående kendskab til økonomi. Som økonomimedarbejder i vores afdeling for investeringskunder samarbejder du mest med interne kollegaer.  

  • Fakturahåndtering og bogføring for udvalgte kunder
  • Uploading af fakturaer til udenlandske kunders systemer
  • Kreditorhåndtering
  • Bankafstemninger
  • Øvrige økonomirelateret ad hoc-opgaver

Systemmæssigt arbejder vi i et branchespecifikt ejendomsadministrationssystem, Unik Bolig 4, og naturligvis er Excel en stor del af hverdagen.

Vores nye kollega skal have følgende kompetencer

  • Erfaring fra en lignende stilling
  • Struktureret og ordensmenneske
  • Gerne kendskab til Unik Bolig 4
  • Et stærkt fundament i forhold til Office pakken

Som person kan du sikkert sige ja til nedenstående

  • Arbejde i et højt tempo samtidig med at kvaliteten holdes
  • Overholde deadlines
  • Løbende vurderer forretningsgange og processer og optimere disse i det omfang dette er hensigtsmæssigt
  • effektiv
  • Hjælpsom

CEJ tilbyder

Et konstant udfordrende job i en organisation i vækst. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling samt afvekslende arbejdsopgaver. Vi er en spændende arbejdsplads med gode kollegaer i alle aldersgrupper. Vi har pensionsordning, sundhedsforsikring, fysioterapi mm. Vi bor centralt i København, lige ved Vesterport Station.

Vi vil gerne i dialog med dig

Har du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Client Reporting Gitte Nielsen på 32 42 78 58.

Kontaktinformationer

CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 Købehavn V Gitte Nielsen Head of Client Reporting 32 42 78 58 gni@cej.dk

Få et tilbud