17-12-2019

Fra 60’er betonbyggeri til Frederiksbergs Grønneste Facade

Frederiksbergs Grønneste Facade

(Foto: Facaden på H.C. Ørsteds Vej 27 er under ombygning. Frederiksbergs Grønneste Facade forventes færdig i marts 2020.)

 

Ejendommen på H.C. Ørsteds Vej 27 har aldrig tiltrukket meget opmærksom fra gadens mange forbipasserende med dens monotone og triste betonfacade.

Nu bliver den typiske 60’er betonejendom renoveret med helt nye sociale og arkitektoniske ambitioner.

Sociale ambitioner klædt i grønt

Det er tegnestuen Lokal, der er arkitekter bag projektet ”Frederiksbergs Grønneste Facade”, og CEJ er bygherrerådgiver for ejerforeningen.

Siden 1960’erne har arkitekturen i Danmark ændret sig fra at have fokus på rationelle byggeprocesser til nye grønne og æstetiske idealer. Etagetypehuset på H.C. Ørsteds Vej er et levn fra den periode og i modsætning til moderne byggerier, fremstod ejendommen anonym og udgjorde en kontrast til det øvrige gadebillede. 

I dag har vi haft fokus på at bløde facaden op til gaden med grønne inddækkede skråvendte altaner. Det kommer til at give gaden et helt nyt og grønt udtryk. Altanerne skal fungere støjdæmpende på gadens trafik, samtidig med at de skal skabe rum til nye sociale fællesskaber internt i foreningen, da man med altanernes placering vil komme hinanden ved.

CEJ som bygherrerådgiver

Byggeriet er på flere måder spædende og komplicereret, både økonomisk, juridisk og byggeteknisk. Dels foregår der en udvidelse af butikslejligheden i stueetagen i kraft af et salg af gården fra ejerforeningen til stuelejligheden. Derudover kommer det ambitiøse facadeprojekt.

Som bygherrerådgiver samler CEJ trådene mellem bestyrelse, arkitekt, totalentreprenør, advokat og forsikringsmægler med flere. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas L. Kanneworff på jlk@cej.dk, hvis du vil høre mere om projektet eller ønsker at drøfte andre byggeprojekter.

 

Læs mere om projektet, og se tegninger af byggeriet her.