Kontakt os

Driftsleder med projekterfaring

Share

Er du vores nye driftsleder med projekterfaring? Vi forestiller os, at du har en baggrund som fx ingeniør, konstruktør eller lignende, og har lyst til at sætte overliggeren højt i forhold til service for vores foreningskunder. Vi er en hyggelig afdeling på 25 kollegaer, så du får mange søde kollegaer indenfor samme område at arbejde sammen med. 

Vores driftsledere spiller en vigtig rolle, da de leverer arbejde af høj kvalitet til vores kunder.

Du skal arbejde i Storkøbenhavn hos en af de førende virksomheder inden for ejendomsadministration med gode kollegaer, spændende opgaver og udfordringer hver eneste dag.

Dine arbejdsområder omfatter blandet andet:

  • Driftsansvar for egen portefølje af ejendomme
  • Projektering og udbud af renoveringsprojekter
  • Registrering af ejendommenes vedligeholdelsesstand
  • Udarbejdelse af årlige vedligeholdelsesplaner
  • Optimering af de enkelte ejendommes driftsudgifter (benchmarking ved brug af nøgletal)
  • Kontakt til myndigheder, ejer- og andelsboligforeninger, udlejere, administratorer og viceværter
  • Udføre flyttesyn og håndværkerkontakt i forbindelse med istandsættelser af lejligheder
  • Kontakt til kunder, myndigheder, administratorer og mange andre interessenter

Hos os får du:

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et konstant udfordrende og afvekslende job, som du selv er med til at planlægge
  • Sociale, imødekommende og humoristiske kollegaer i alle aldersgrupper
  • Løn efter kvalifikationer
  • Frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring m.m.
  • Tilsynsbil til rådighed
  • En arbejdsplads midt i København ved Vesterport Station

Vi forventer, at du:

  • Er nyuddannet eller kommer fra en lignende stilling i branchen
  • Er ingeniør, konstruktør eller har anden relevant uddannelse fx EL- eller VVS-installatør
  • Har erfaring med bygningsvedligeholdelse og tekniske installationer
  • Er åben og udadvendt
  • Har evnen til at arbejde såvel selvstændigt som sammen med kollegaer
  • Er velformuleret i skrift og tale
  • Har et godt arbejdskendskab til Office-pakken
  • Har kørekort

Er det noget for dig, så send en ansøgning med det samme. Vi starter samtaler efter den 15. maj, så vil du være med fra starten af, så er det nu, du skal smide os din ansøgning via nedenstående link. 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Mads Blomgreen på telefon 70 70 52 06

Kontaktinformationer

CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 Kbh V Mads Blomgreen 70 70 52 06 mbl@cej.dk

Åbningstider jul og nytår

Vi holder lukket torsdag den 23. december. For akutte skader, se mere under kontakt.

Vores telefoner er åbne fra kl. 10-12 den 27.-30. december – begge dage inklusiv.

Få et tilbud