Kontakt os

2 praktikanter til CEJ København

Share

Hos CEJ går vi glade på arbejde, samtidigt med at vi leverer ejendomsadministration på højeste faglige niveau til alle typer af ejendomme. Lige nu søger vi to praktikanter, der læser en finansbachelor, til ejendomsadministration i København.

Vi er en virksomhed i udvikling med over 180 ejendomsspecialister fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi er en virksomhed med engagerede og dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på vidensdeling, og som gør meget ud af at dygtiggøre kollegerne, samtidig med vi har det sjovt. Vores engagement smitter, og vi er gode til at holde på såvel medarbejdere som vores kunder.

Vi har haft praktikanter i mere end ti år, og har et dygtigt team tilknyttet til oplæring af vores praktikanter. En stor del af vores ansatte i dag er tidligere praktikanter.

Dine arbejdsopgaver

Hos CEJ har vi totaladministration, og vi efterstræber at vores praktikanter kommer hele vejen rundt om jobbet som ejendomsadministrator, og får kendskab til både investeringsejendomme, andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme.

Som praktikant vil du blandt andet blive involveret i følgende opgaver:

  • behandling af fakturaer og bogføring
  • oplæring i Unik bolig 4 (det mest benyttede program til ejendomsadministration i Danmark)
  • behandling af årsregnskab
  • udarbejdelse af forbrugsregnskaber
  • behandling af opkrævninger og opfølgning på restancer
  • opsigelser
  • udarbejdelser af dokumenter i forbindelse med salg/udlejning
  • ejerskifter
  • behandling af varslinger
  • deltagelse i interne og eksterne møder, herunder generalforsamlinger
  • udarbejdelse af referater
  • ejendomsjura


Du kommer i fem måneders praktik i en dynamisk virksomhed, som vil være med til at udvikle dig fagligt og personligt, og give dig indsigt i en ejendomsadministrators arbejde. Du får et praktikforløb, som tager afsæt i din teoretiske uddannelse, og supplerer med praktisk viden indenfor administration af ejendomme. Vi søger to praktikanter i København.

Din profil 

Du er i gang med finansbacheloruddannelsen, og brænder efter at finde ud af, hvad det vil sige at være ejendomsadministrator. Du er servicemindet, og kan godt lide at have kontakt med mange mennesker. Du har gå-på mod og flair for jura og økonomi. Du kan arbejde selvstændigt og i teams. Du er opsøgende og proaktiv.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så send en kortfattet ansøgning til os. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte praktikantansvarlige Rasmus Møller Qvortrup på 33 70 77 25.

Kontaktinformationer

CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 København V Rasmus Møller Qvortrup 33 70 77 25 ras@cej.dk

Få et tilbud