Kontakt os

Administrator til ejendomsportefølje i Aarhus

Share

CEJ Ejendomsadministration A/S oplever fortsat kraftig vækst, hvorfor vi nu søger administratorer til vores kontor i Aarhus.

Den administrator vi søger, arbejder grundigt, selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver. Det kommer blandt andet til udtryk i den måde, du møder kunderne i telefonen, og i måden du leverer og går til opgaver på.

Lyder det som dig? Så hører vi meget gerne fra dig.

Om arbejdspladsen

CEJ er en af Danmarks førende ejendomsadministrationsselskaber med ca. 200 medarbejdere, placeret i både København og Aarhus. Vi har stor tilgang af kunder og har derfor brug for endnu flere dygtige talenter til vores organisation.

Som medarbejder hos CEJ lægger vi vægt på, at du har en professionel tilgang til dit arbejde. Vi arbejder dedikeret med at skabe de bedste løsninger for vores kunder, og anser os selv som meget kvalitetsbevidste. Vi er kendt for at levere kundeservice af høj standard.

Hos os bliver du en del af en spændende organisation i branchen, hvor medarbejdertrivslen er i højsædet. Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. For os er det vigtigt, at vi har det rart, når vi går på arbejde. Du vil derfor opleve en kultur, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus. 

Du får hjælpsomme, interesserede og sociale kolleger, der gør det sjovt at gå på arbejde i CEJ.

Om opgaverne

Som ejendomsadministrator varetager du selvstændigt din egen portefølje af ejendomme, som kan være inden for erhverv, bolig og/eller foreningssegmentet, og du har den direkte kontakt med ejere/bestyrelser og beboere. Det stiller både krav til din faglighed og din personlighed.

Hvordan vi sammensætter porteføljen og kundetyperne, afhænger i høj grad af dig, og vi tilstræber altid at matche kunder og medarbejdere, så kemien passer. Det tror vi, at alle parter får mest ud af.

Hos os bliver du en vigtig brik i en moderne virksomhed med et godt renommé, flad struktur og højt til loftet. CEJ har en særlig kultur med en uformel tone og kort vej til ledelsen, ligesom kollegerne i København kun er en mail/Teams-møde væk.

Hvad kommer du med?

  • Brænder for administration, og ønsker et udfordrende job med gode kollegaer
  • Har gerne minimum et par års erfaring med ejendomsadministration
  • Selvstændigt kan tage ansvar for en ejendomsportefølje
  • Er god til kundekontakt – kan kommunikere i øjenhøjde. Du har beboerhenvendelser via mail og telefon samt direkte kontakt til ejendomsejer eller bestyrelse
  • Har økonomisk forståelse
  • Er struktureret
  • Er åben og udadvendt – gerne med humor
  • Er god til at formulere dig såvel mundtligt som på skrift
  • Må gerne have kendskab til IT-systemet UNIK Bolig

Hvad tilbyder vi?

  • Et udfordrende job i en spændende professionel organisation
  • Varierede og alsidige arbejdsopgaver
  • Mulighed for intern og ekstern uddannelse
  • Centralt beliggende kontor
  • Frokostordning
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En uformel og social arbejdsplads

… og meget mere

Vi vil gerne i dialog med dig

Hvis du har lyst til at blive en del af CEJ’s organisation, så send os din ansøgning og CV. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Aarhus Anni Frandsen på 73 70 94 30 eller afr@cej.dk.

Kontaktinformationer

CEJ Aarhus A/S Børglumvej 13 8240 Risskov Anni Frandsen Afdelingsdirektør 73 70 94 30 afr@cej.dk

Få et tilbud