Kontakt os

Administrationschef

Share

CEJ vækster, og derfor har vi brug for en administrationschef i København. Stillingen indeholder store personlige og faglige muligheder for den rette person.

CEJ er et af Danmarks største ejendomsadministrationsselskaber med kontor i hjertet af København og i Aarhus. Herfra udfører ca. 200 medarbejdere en stor mængde opgaver, der er målrettet ejendomsinvestorer og foreningsejendomme.

Din fremtidige rolle

Du vil som administrationschef referere til afdelingsdirektøren i København, men får det overordnede ansvar for driften i administrationen, der er fælles for København og Aarhus. Du får lederansvar for mellemledere i administrationen og i forretningssupport/-udvikling.

Arbejdsopgaver

  • Overordnet kundekendskab
  • Overordnede daglige driftsbeslutninger i ejendomsadministrationen
  • Koordinerende internt i CEJ mellem afdelinger og lokationer
  • Ansvar og styrende på alle tværgående driftsopgaver. Du er fx initiativtager til at sikre, at lovindgreb, der påvirker ejendomsadministration, implementeres i organisationen
  • Ledelse af tre-fem mellemledere
  • Kvalitetssikring og kontrol af frister, varslinger m.v., både i kvalitet og tid
  • Fastholde og udvikle CEJ’s høje faglige kvalitet
  • Effektivisere og drive arbejdsprocesser i administrationen

Den ideelle kandidat

Som overskrift har du altid et kunde- og administrationsorienteret fokus i alt, hvad du gør. Du vil skulle varetage de bolde, som omgivelser bringer, så vi får en effektiv administration og sikrer den høje kvalitet, som er kerneopgaven i CEJ.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det afgørende er dog, at du har erfaring med driften i ejendomsadministration og gerne ledelseserfaring. Er du dygtig til Unik Bolig, har IT-forståelse og interesserer dig for udvikling af IT-platforme vil det bestemt være et plus. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan lykkes med at få afdelinger til at samarbejde på tværs, såvel fagligt som geografisk.

Stort engagement og godt humør er vigtigt for os, ligesom du naturligt indgår i det uhøjtidelige miljø, vi har i CEJ.

Dine personlige kompetencer

  • Engageret og proaktiv
  • Struktureret
  • Forretningsorienteret
  • Høj kvalitet i din kommunikation internt som eksternt
  • Empati
  • Fleksibel
  • Robust
  • Komme i mål med opgaver

Du tager ansvar overordnet set for vores udfordringer inden for det administrative område, og du har en løsningsorienteret attitude.

Vi tilbyder

Et udfordrende og spændende job med mange facetter inden for administration. Frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø. Attraktive personalegoder, som blandt andet omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring og fysioterapiordning

CEJ som arbejdsplads

CEJ er en virksomhed i vækst i både øst og vest – der er et højt tempo og gode faciliteter for de enkelte medarbejdere. CEJ er båret af en særlig kultur, som der værnes om. CEJ ejes af en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1986 af Carl Emil Jensen, som startede CEJ i 1950’erne. CEJ Aarhus kom til i 2012 og i dag er der i alt 200 medarbejdere fordelt på vores to kontorer.

Du kan se en videopræsentation af organisationen her.

Ansøgning

Du søger om stillingen ved at sende din ansøgning via nedenstående link.

Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt som muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi bruger personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen og behandler naturligvis alle henvendelser i fuld fortrolighed.

Kontaktinformationer

CEJ Ejendomsadministration A/S Meldahlsgade 5 1613 København V Birgitte Bonde Afdelingsdirektør 33 70 77 80 bbo@cej.dk

Få et tilbud